Hjem - Lions Holstebro Karoline

Menu

Vær med til at gøre en forskel

Vil du være med i et godt fællesskab og samtidigt hjælpe andre?

Hvis du har lyst til at være med i klubben, så send en mail til en fra bestyrelsen med lidt info om dig selv - og spørg endelig om det, du evt. mangler svar på.

Vores formål er at samle penge ind til værdigt trængende først og fremmest i lokalområdet, men også til katastrofehjælp m.v. - du kan se under punktet "Vi hjælper" hvad vi har uddelt penge til de sidste år.

Vi mødes til klubmøde ca. 1 gang pr. måned - en aften, hvor vi hygger os sammen, og ofte er på virksomhedsbesøg eller har besøg af en foredragsholder. Er det et "hjemmemøde" foregår det på en af byens restauranter.
Vi betaler selv mad og drikke til klubmøderne.
Herudover er alle med i et udvalg, som normalt har nogle få møder årligt i forbindelse med afholdelse af en eller anden aktivitet. Du bestemmer selv hvor meget, du har lyst at deltage i. Det er forskelligt, hvor meget man kan bidrage med, og det er helt ok. Familie og arbejde er selvfølgelig første prioritet.

Der betales et kontingent på 600 kr. halvårligt, og disse penge går til administration af klubberne, herunder hjemmesider, uddannelse og meget andet.
Der går således ikke penge fra vore aktiviteter til administration, dvs. overskuddet går ubeskåret til hjælp.

Når vi har en aktivitet beslutter vi inden, hvilket formål vi ønsker at støtte.

Følg Lions